Curriculum Vitæ
Marianne Saxtoft
Social entreprenør og indehaver af Samskabelse
Centrale kompetencer
Jeg har en bred sundheds- og socialfaglig baggrund suppleret med master i kommunikation samt uddannelse i systemiske metoder. Uddannelser kombineret med års ledelseserfaring fra flere niveauer i den kommunale organisation og mange års erfaring inden for virksomhedsorganisation, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljøforhold giver en bred baggrund for arbejdet med organisationsanalyser, -udvikling og ledelse, samt udvikling af personalepraksis og virksomhedskultur. Og samskabelse på tværs af lokale offentlige, frivillige og private aktører, som skaber stærke og bæredygtige løsninger, fællesskaber og inklusion.
Jeg har gennem lederstillinger, mangeartede projektforløb og en bred vifte af tillidsposter arbejdet med forskellige perspektiver på indsatsen for børn, unge og voksne i udsatte positioner. Opgaver inden for ledelse, organisationsudvikling, projektdesign, projektudvikling og projektledelse med fokus på pædagogik og på samfunds-, social- og arbejdsmarkedsforhold i samarbejde med en lang række kommuner har givet en stor indsigt i en mangfoldighed af løsninger tilpasset lokale kontekster.
Gennem tillidshverv og frivilligt arbejde inden for kultur og det social- og arbejdsmarkedspolitiske felt har jeg fået en særlig indsigt i arbejdet med forskellige partsinteresser på flere niveauer, politiske prioriteringer og beslutningsprocesser samt omsætning af disse i konkrete indsatser.
Endelig har jeg både gennem masteruddannelse, min erhvervserfaring og tillidsposter erhvervet mig betydelig erfaring med kommunikation og medier, skriftlig/mundtlig formidling, kommunikation i organisationer, forandringskommunikation, dialogiske metoder, møde- og konferenceplanlægning og gennemførelse samt netværksdannelse og netværksaktiviteter
Personprofil
Min Insight Discovery-profil viser, at andre mennesker opfatter mig som venlig, praktisk, realistisk og med begge ben på jorden. Jeg er tolerant, er sædvanligvis parat til at vise andre tillid og er loyal og respektfuld i mine relationer. Mine venlige organisatoriske evner bakker op og opmuntrer andre til at udvikle og iværksætte deres ideer og initiativer. Jeg er kendt for min evne til at inspirere og opmuntre mennesker omkring mig.
Jeg er god til at læse folk og situationer og rammer sjældent helt ved siden af andres bevæggrunde og hensigter. Min stil er optimistisk og fokuseret på livets og menneskers muligheder. Entusiasme og nysgerrighed på livets mangfoldigheder giver mig en produktiv indstilling til de opgaver, jeg beskæftiger mig med.
Min foretrukne samarbejdsform er dialog og kommunikativt samspil, hvor de involverede parter snakker sig frem til fælles beslutninger. Jeg foretrækker fleksibilitet med mulighed for løbende læring og tilpasning af aktiviteter og opgaver, men er samtidig handlekraftig, når situationen kræver det.
Uddannelse, uddannelsessted, år
• Master i Professionel Kommunikation, RUC, 2011- 2013
• Projektledelse, Teknologisk Institut i Århus, 2011
• Systemisk konsulentuddannelse, DISPUK 2004-2005
• Socialrådgiver, Den Sociale Højskole i Aarhus, 1995 -1998
• HF, VUC Hadsten, 1993 -1995
• Merkonom i Ledelse og Samarbejde, Silkeborg Handelsskole, 1993
• Merkonom i Virksomhedsøkonomi, Silkeborg Handelsskole, 1992
• Plejehjemsassistent, Plejehjemsassistentskolen i Brande, 1977
Ansættelser
• Samskabelse, ejer/social entreprenør, 2013 –
• Cabi, seniorkonsulent, 2000 – 2013
• Privat familiepleje/opholdssted, medejer, 1997 – 2009
• Revacenter Laboremus, projektleder, 1998 – 2000
• Plejehjemmet Skaghøj, Hammel Kommune, plejehjemsleder 1990 – 1992
• Plejehjemmet Skaghøj, Hammel Kommune, afdelingsleder 1979 – 1990
• Plejehjemmet Præsthøjgården, Horsens, plejehjemsassistent 1977 – 1979
Tillidshverv
• Best. medlem Hedensted Centret 2020 –
• Formand Red Barnet Hedensted 2014 – 2018
• Best. medlem Broen Danmark, Hedensted 2016 – 2017
• Best. medlem Talentspejderne Hedensted 2016 – 2017
• Formand for Socialpolitisk dialogforum, Radikale Venstre 2015 – 2017
• Medlem af KL´s Social- og sundhedsudvalg 2006- 2010
• Beskikket medlem i Ankestyrelsen 2006 – 2010
• Bestyrelsesformand Favrskov Produktionsskole 2007- 2010
• 1. suppleant til Folketinget, Århus Amt, 2005- 2007
• Kommunalbestyrelsesmedlem Favrskov Kommune 2006- 2009
• Kommunalbestyrelsesmedlem Hammel Kommune 1994 – 2006
Viceborgmester
Økonomiudvalgsmedlem
Formand for Voksen- og kulturudvalget
Formand for det særlige børne- og ungeudvalg
Formand for Hammel Kommunes Hovedsikkerhedsudvalg, 1994-2001
• Medlem af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Aarhus Amt, 1998-2006
• Medlem af EU – Socialfondsudvalg i Aarhus Amt, 1998-2006
• Næstformand i socialpolitisk udvalg, Radikale Venstre, 1998-2002
• Næstformand i Det fælles Koordinationsudvalg for Silkeborg, Them, Ry, Galten, Gjern og Hammel Kommuner, 1998-2001
• Bestyrelsesposter hos bl.a. Frit Oplysningsforbund og Langkær Gymnasium